I dag kørte vi over Fyn og under 42 broer bare på Fyn. Jeg kunne ikke lade være med at kikke op, for at se om der stod nogen. Det til trods for at jeg godt ved, at det er om natten, dem som kaster med sten er der. Men hvad hvis der står nogen, og man kommer drønende med 120. Sandsynligheden for at man er alene på motorvejen er næsten ikke eksisterende om dagen. Skal man så prøve at skifte bane, bremse op eller give gas, jeg tror faktisk, at jeg vil vælge at speede op, hvis det kan lade sig gøre for andre trafikanter. I Danmark findes der 1361 motorvejsbroer, og de står tættest på Fyn, så man ender med hold i nakken. Men tiden vil sikkert også denne gang gøre, at man glemmer det, med mindre det snart sker igen. Vi kom helskindet til Ribe, hvor vi bor på Hotel Dagmar, som ligger i et hus fra 1581. Billedet er fra trappeopgangen. Traditionen tro er ferien startet et par dage før planlagt, så vi nyder lige to dage i Ribe, før vi kører til Tyskland. I morgen tager vi en tur til Rømø. Vi mødes forhåbentlig igen her på bloggen i morgen.