jeg tror, vi nu er ved at blive rigtige pensionister, fordi jeg kan huske, at da jeg var meget yngre, sagde min mor sommetider: “Vi var til byen, og så spiste vi varm mad til frokost, fordi så var jeg fri for at lave aftensmad, og vi tog bare en mad”. Det var altid hende, der lavede mad, så hun var glad for en sjælden fridag. Som så meget andet gentager tingene sig åbenbart også, for tit når vi er ude og spise ved frokosttid, så hører jeg mig selv sige: “Skal vi ikke tage noget varm mad her til frokost, så tager vi bare madder til aften”. (En af undtagelserne er smørrebrødet på billedet fra vores Cafe Saseline i Gilleleje. 3 stk med øl 109 kr.)

Vi spiser faktisk meget ude, som regel mindst  2-3 gange om ugen, men det er sjældent særlig dyre steder. Jeg synes, det er en spændende måde at komme i snak med fremmede mennesker på. Forrige gang var i Sønderborg, hvor der kom en ældre herre (88 år) ved bordet ved siden af, og efter en lille kommentar fra mig gik han i gang og viste sig at være et meget spændende menneske. Han fulgte med i alt og havde haft et langt liv med mange oplevelser, han havde også deltaget i en TV serie “under masken” om forskellige personer. Han var på Facebook, fordi som han sagde: “Så kan jeg følge med i, hvad de alle sammen i familien går og laver”. Da vi sagde farvel, sluttede han med kommentaren: “I skal lige have den sidste vittighed” (han havde allerede fortalt et par stykker). Skønt at møde en så frisk og tilfreds person, selvom hans liv også havde været hårdt på nogle områder, men sådan er det jo for os alle, vores liv består af lyse og mørke sider. Så er det bare en gave, hvis man kan kunsten at fokusere mest på de lyse.

Rigtig god weekend. Håber din bliver bedre end min, som måske bliver lidt på langs med en ordentlig gang dårlig hals.

Mona