Nu er det ved at være slut med blomster i haven, der er næsten kun Hortensiaer og Sankt Hans urten tilbage. Men det er dejligt stadig at kunne lave en blomsterdekoration, når der kommer gæster, at jeg kan gå ud i haven og hente det, jeg skal bruge. Men her på det sidste har jeg skulle være mere og mere opfindsom, og det bliver nok en af de sidste dekorationer, jeg får ud af haven i år. Så jeg ser allerede frem til det nye år i februar, hvor jeg kan begynde at tage grene ind og se dem komme med kønne lysegrønne blade eller se Forsythiaens kønne gule blomster. Vi er begyndt at se mange af vores venner kl. 13 til frokost, da vi som regel alle skal køre lidt langt til hinanden, og så er det dejligt at afslutte først på aftenen. Det er en af de mange fordele, når man er gået på pension.
Rigtig god weekend den skulle blive dejlig solrig.
Det er en meget smuk buket, du har lavet. Her er der kun hortensia, roser og sommerfugleblomst stadigvæk. Men vi kan nemlig glæde os til at tage forsythiagrene ind i februar.
Her er vi også gået over til at se vores venner til frokost.
Vi har nok mange af os fået nye vaner da vi gik på pension, og mund ikke det se sundt at lave lidt om på tingene.
Flere af vores venner er vi også begyndt at se til frokost. Det er et godt tidspunkt at mødes, når vi nu ikke arbejder mere. Smukke blomster du har hentet ind 💐. Blomster giver lige det sidste prik over i’et. Go” weekend herfra 🤗
Tak Lene også god weekend til dig