Alkoholfri øl

Nu er den tid kommet, hvor man laver mange ting for sidste gang  i denne sæson i dette år. Men i år er sidste gang kommet meget senere end normalt, og det er skønt. Her 1. november kunne vi stadig sidde i vores strandstol og få en øl. Vi er begyndt at drikke alkoholfri øl, hvis vi snyder og tager en øl i utide. Jeg  kan bedst lide den mørke Leffe, og af en alkoholfri øl er den god. Nok er jeg ikke meget en øldrikker, jeg foretrækker vin. Men der er det ikke lykkedes mig at finde en drikkelig alkoholfri udgave, har du det?

Roser i november

Selv roserne leger sommer og bliver ved med at komme med nye knopper, så der bliver ved med at være blomster at plukke.

Blåbær høst

I år har vi haft helt fantastisk mange blåbær. Alle frysere er fyldt med blåbær, og i lørdags den 2. november plukkede jeg de sidste. Dem der nu er tilbage når ikke at modnes, det vil da næsten også være uhyggeligt at plukke blåbær i december. Vi spiser bærerne på vores havregrød om morgenen.

Rødbedesalat

Ugens salat er fyldt med skønne rødbeder.

Rødbederne koges med vand tilsat vineddike og salt. Som med alle andre grønsager kan jeg bedst lide, at de har lidt bid.

Udover rødbede ternene består salaten af æbler og finsnittet spidskål eller anden salat. Drys valnødder og gedeost over. Mange kan ikke lide gedeost, så kan man jo bare bruge feta, eller hvad man lige har.

Dressingen består af olivenolie, æblecidereddike, balsamicoeddike, dijonsennep og til sidst friskrevet peberrod. Smag til med salt og peber.

Velbekomme og hav det godt.

2 tanker om “Sidste gang!

  1. Tak for din hilsen. Jeg har desværre heller ikke fundet en god alkoholfri vin.
    Efteråret har været skønt.
    Jeg har som du nydt det.
    Fortsat god november🍁🍂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.