Gæst lige fra morgenstunden da der jo ikke er valnødder at hente endnu, må den jo nøjes med fuglenes mad. Det er så hyggeligt at følge livet i haven, når man holder en pause fra arbejdet, som der er en del af her i starten af sommertiden.
I går plantede vi tomater, agurker, peberfrugt, chili og kirsebærananas i drivhuset. Ellers har jeg sået frø i store mængder. Så nu venter jeg på, om det vil gå bedre end det plejer eller sagt på en anden måde, det kan kun blive bedre.
Nu er der lidt mangel på plads og lidt rodet i drivhuset. I eftermiddag vil jeg holde fri og tage til Gilleleje og hygge mig sammen med alle turisterne i det skønne vejr, byen er simpelthen så hyggelig her om sommeren. Skulle du få lyst til at læse og se fotos om Gilleleje, kan du gå ind på min www.danmarks-guide.dk. Derefter skal den solrige Kristi himmelfartsferie ellers bruges på mit barnebarns konfirmation.
Hav en rigtig dejlig solrig mini ferie.
Ja der er nok at se til med et drivhus og alle skvaldekål der gror rigtigt godt i denne tid, men skønt med dette dejlige vejr i dag.