I år er vores sommerferie blevet delt op i meget små ferier ja faktisk tit kun en nat, og sådan en tur har vi lige været på. Da vejret så ud til at blive nogenlunde her mandag og tirsdag, lykkedes det at få et hotelværelse i byen Laboe, som ligger i nærheden af Kiel. Sagt på en anden måde, vi måtte tage, hvad vi kunne få, men det var et ok hotel.
Jeg har aldrig været i Laboe før, og opdagede dens eksistens få dage før turen, men det er en rigtig “sydlandsk” ferieby, der absolut kræver godt vejr, så det var jo heldigt, at vi havde det. Der er kilometerlange fine sandstrande og en lang promenade med masser af cafeer og restauranter.
Selve byen er meget lille, og hvis det ikke lige er souvenirs, man vil shoppe, så er mulighederne meget små.
Som rigtig mange andre tyske byer har Laboe også en Kurpark, ikke så stor men hyggelig og lidt tidligere på året meget blomsterrig,e kunne man se.
Til trods for vi kun var i Laboe een dag, nåede vi at få en stamcafe. Da vi kom om aftenen for at drikke iskaffe, spurgte tjeneren, om vi kom igen senere, for nu havde vi været der tre gange i dag. Det måtte vi beklage, at vi ikke gjorde, men det var et hyggeligt sted at sidde, der skete noget hele tiden. Der er meget trafik på Kielerkanalen af alverdens både. Det var en rigtig hyggelig ferie. Byen kan anbefales i godt vejr.
Hav en dejlig dag.
Det- og I ser rigtig godt ud. Den strand minder mig lidt om Sylt, der har jeg været for mange år siden, ja nærmest en menneskealder siden. Men den by Laboe har jeg aldrig hørt om før. Det med cafeen minder mig om engang min søster og jeg var på cafe. Vi fik en latte og en croissants. Vi sad der så længe og bare snakke og snakkede og glemte tiden, til sidst kom tjeneren og spurgte om ikke vi skulle spise noget, for vi havde da siddet der temmelig længe. Fortsat god ferie.
Jeg havde også først læst om byen Laboe få dage før turen men den kan varm anbefales i godt vejr.Hav en dejlig weekend