Så åbnede Danmark mere op, og det var skønt.  Vi har været ud at spise frokost tre gange med bordbestilling og corona testen i orden. Desværre var vi alle tre gange de eneste i restauranten, så føler man sig en lille smult skør. I det skønne vejr vi havde i ugens løb, så blev det også til en hyggelig frokost i  Sophienholm, som ligger smukt lige ud til Bagsværd Sø, her er dejligt hele året rundt, men specielt smukt en skøn solskins dag. Vi havde købt smørrebrød i Meny i Bagsværd og var så heldig at få et ledigt bord med den skønneste udsigt. Der er mange borde og bænke, hvor man kan sidde med madkurven omgivet af ænder og gæs, eller man kan vælge at spise i cafeen, der nu igen er åben, og hvor der er mulighed for at sidde både inde eller ude.

Sophienholm Bagsværd sø

Udsigt til Bagsværd sø

lille pavillion

Skulptur

Sophienholm slot

Sophienholm  blev bygget i 1768-79 af Theodor Holm de Holmskjold. Han byggede landstedet til hans hustru Sophie  Magdalene Schrøder, som han også opkaldte stedet efter.  Nu er her skiftende udstillinger, og jeg har her set rigtig mange spændende udstillinger, for jeg er glad for mindre kunstmuseer, hvor man bedre kan fordybe sig i udstillingen. Foran Sophienholms  hovedindgang står skulpturen “Konen med æggene” af Hanne Warmings.

Lille hus

Her i Sophienholm er der masser af natur og et skønt kig ud over den mægtige plæne med alle staudebedene og over søen, hvis vandoverflade som regel skaber et roligt smukt tæppe med en lille ø. Sophienholm forsætter bare ud i skoven, der har sin egen charme, og her finder man også skulpturhaven, der lige nu har en bund af hvide anemoner.

Den Gamle Have Frederiksdal

Vi gik langs søen til Frederiksdal, hvor vi i Den Gamle Have fik en stor is. Årets is, for jeg får som regel en skrækkelig mavepine af det. Men en rigtig skøn dag der fyldte en med positiv energi.

Hav en dejlig ny uge.

2 tanker om “Sophienholm og restaurant besøg!

  1. Jeg holder meget af Sophienholm og af caféen og de mange udstillinger – og parken er noget af det dejligste med staudebed og gæs og udsigt over søen.

Skriv et svar til Mona Nylander Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.