Her forleden dag var det faktisk første gang siden stormen Bodil, at vi gik ned til stranden ved vores sommerhus, og det var næsten uhyggeligt, så meget Bodil havde spist af landet.

Skrænten plejer at gå helt ud til de store sten, der så lå lige nedenfor, for at stoppe vandet,  men nu er der kommet et stort hul.

Der er til gengæld nogen, der har fået sommerhus på stranden, lidt sjovt at der lige pludselig ligger et hus, specielt når det ikke er ens eget, det er jo også meget populært med havudsigt, men der er måske en grænse. Traditionen tro bar jeg på flade sten på turen hjem, de er til den sti, jeg er ved at lave ved min krydderi bed.