Lørdag blev jeg 69 år, hold da op det er mange. Meeen til næste år bliver det slemt. Jeg synes, det var slemt at blive 40 og 50, men 60 det var godt nok værre, særligt fordi jeg tænkte på, at næste gang jeg rundede, så blev det 70. Det føles som sidste år, og nu lige pludselig er det tæt på, så jeg er nød til nu at blive ved med at blive 69 år. Man siger så meget klogt bl.a., at man ikke er ældre end man føler sig, så gad jeg godt vide, om det er om morgenen eller om aftenen, for nogle dage er jeg frisk og hopper ud af sengen, mens andre føles som om sengen bliver ved med at hænge på ryggen og tynge mig ned. Billedet er taget hos søster og svoger. Søster inviterede på champagne, før Allan og jeg skulle ud og spise i Rungsted Havn på Mash.

Jeg havde en rigtig dejlig dag, hvor jeg på den ene eller anden måde var i forbindelse med mine allernærmeste, venner og bekendte. Jeg følte, at det flød med kærlighed omkring mig, en ubeskrivelig dejlig følelse. I går morges kørte vi så til Glücksburg for at nyde det hernede til næste søndag måske. Vi ændrer tit planer, og lynhurtigt kan vi bestemme os til at køre hen og se et nyt sted og overnatte eller at vi køre hjem før tid. Det er et af privilegierne ved at have sin frihed.

Håber i alle får en dejlig dag.

 

2 tanker om “Stadig i tresserne!

  1. Kære Mona forsinket tillykke med din fødselsdag. Og kun 69 jamen, jamen en ung kvinde.
    Dejligt at du havde en god dag, som nok har været velfortjent. Jeg synes det må være dejligt med flere steder at bo, så bliver det aldrig tummerum. Fortsat god dag. ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.