Syng dansk dagen blev også fejret i Flensborg, her vrimlede det med børn i alle aldre fra alle danske skoleklasser og daginstitutioner, der skulle mødes på torvet. Det var sjovt at høre de danske sange blive skrålet ud over en hel tysk by. Nu er Flensborg godt nok en by, hvor man føler, der bliver talt mere dansk end tysk. Alle de danske kirker i området har også haft syng med arrangementer i denne uge.
Jeg har nu i nogen tid haft problemer med seneskedehindebetændelse i den ene fod, og det eneste der hjælper på det, meddelte lægen, var hvile. Det startede lige efter, jeg havde købt bogen “Gå dig slank”, så den har ikke virket særlig godt endnu, man skulle ellers kunne tabe sig 8-10 kg på et halvt år, hvis man går en time hver dag (vist meget optimistisk), men nu er det ved at være ovre med foden, så må jeg i gang.
Hav en dejlig weekend.
Mona