På et spændende kunstmarked i Glücksburg købte jeg en sød lille taske, der er lavet af vinyltapet. Den ældre dame i boden havde rigtig mange flotte ting, og alt var lavet af tapet. Desværre kan jeg meget lidt tysk, så det kneb for mig at tale ret meget med hende, for det havde ellers været rigtig spændende. Dog fik hun mig forklaret, at posen var lavet i Indien af gamle aviser, og så var den gratis (en gratis pose i Tyskland, det er en sensation). Så kan det næsten ikke være mere bæredygtigt, men som det som regel sker, lige som man har pusset glorien, kommer der en nyt spørgsmål, hvordan er tingene kommet til Tyskland? Ophører det bæredygtige lige der. Skoene er købt i London for 25 år siden, og jeg synes stadig, de er smarte, dog bruges de meget sjældent. Så der er noget med stiletter, de holder næsten evigt.
Hav en dejlig solskins weekend.
Sikke en skøn taske du har købt! Og bæreposen af aviser er herlig. Ting lige efter min smag.
Det er sjovt når man finder noget kunsthåndværk man kan bruge
Sikkke en smart taske og bærepose.
Jeg skal bo 2 dage på Strandhotellet først i Nov., så kunne det da være sjovt at se dette
Kunstmarked hvis det stadig er der.
Hej Birgit
Det lyder dejligt at du skal bo på Strandhotellet, desværre er kunstmarkedet der kun en weekend så det bliver du snydt for. Hvornår i november er det? Hvis jeg ser noget spændende skal jeg nok skrive det.