Jeg har været på besøg i Torvehallerne på Israels Plads, et meget spændende madmarked i to haller. Torvehallerne har 60.000 ugentlige besøgende, og det forstår jeg godt, det ville være skønt at bo lige ved siden af sådan et madmekka af specialiteter og små hyggelige steder, hvor man lige kan få lidt at spise eller drikke.
Der er en duft af hele verden og en mangfoldighed af muligheder.
Torvehallerne blev åbnet i 2011 og er nu en dynamisk oase fuld af liv og et farveorgie af råvarer og specialiteter, et perfekt sted at få inspiration til ens køkken kunst.
Enig, et helt fantastisk sted, og jeg kan anbefale deres fritgående Kyllinger, der opdrættes på Lolland, hvor de også bliver slagtet og derefter kørt ind til Torvehallerne for at blive solgt. De smager bare bedre. Boede jeg i København, var det helt sikkert her jeg ville handle.
Rigtig dejlig med en anbefaling
Ja det er et både spændende og hyggeligt sted, med stort udvalg, men også dyrt.
Jeg syntes de havde mange tilbud i går
Jeg er helt enig. Jeg kan huske, da jeg flyttede herover fra Odense, hvor vi havde torvedag både lørdag og onsdag, undrede mig at en by som Lyngby ikke havde et madmarked. Det savner jeg virkelig.
Det ville være skønt hvis det kom i Lyngby godt sted også med hele Nordsjælland som kunder.