Vi har tit kørt forbi Dybbøl Banke, men i går kørte vi direkte efter at se den. En stor oplevelse, vi startede med en rigtig god intro film i det historiecenter, hvor man træder direkte ind i de dramatiske dage under krigen i 1864. Efter filmen går man igen ud i lyset, hvor man bliver modtaget af buldrende kanoner.

Der var en guidet tur rundt på den historiske skanse, men efter at have hørt på ham i 3 min. opgav vi og gik selv rundt.

Jeg var ikke oppe i møllen, så det blev kun til en tur rundt om den og så videre hen til en af de gamle Skanser

Der var kun sten tilbage, men sikken en udsigt, så smukt i sådan et skønt vejr kan man næsten ikke finde noget dejligere syn, men nu var fruen sulten og jagten startede på borde og bænke, for vi havde picnic kurv med.

Vi nåede helt til Sønderborg, før vi fandt borde og bænke, men blev så også belønnet med den smukkeste udsigt til Sønderborg Slot. En pragtfuld dag. Det er om at få noget ud af det, når der kommer en solskins dag.

Hav en dejlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.