Jeg har altid overvejet navnet for ugebladet Søndag, der udkommer mandag. Hvorfor hedder det så Søndag? Men det er nok meget naturlig, at det er dem, der har valgt at skrive om os “gamle” bloggere, vi passer ret godt ind i deres koncept. Jeg havde ikke fået at vide, at udgivelses ugen for artiklen, “Vi blogger os frem”, var ændret til uge 6, så derfor pralede jeg allerede med indlægget i sidste uge, men nu kommer det i morgen. Jeg har været blogger i 4 år, og det er faktisk først her efter al omtalen i Politiken og TV, at jeg har fået problemer med at blogge, hvad der absolut er kommet rigtig meget bag på mig. Al den omtale har givet mange følgere, og der kommer nye til hele tiden, det glæder mig meget. Selvfølgelig er der også nogen, der framelder bloggen igen, og de gør mig til gengæld nysgerrige for hvorfor? Er den kedelig eller forkerte emner, der kan være mange grunde, men det ville være interessant at vide, for de svar kunne man lære meget af.
Ugen er gået meget med at pakke ned og ud. Jeg pendler stadig rundt mellem tre hjem i øjeblikket, så det er en evig pakken. Til trods for at jeg har alle væsentlige ting alle tre steder, så er jeg hver gang ved at drukne i tasker og poser. Ferie pakning synes jeg til gengæld ikke er så svært, jeg kan godt om sommeren klare mig med en trolley i 4 – 5 dage. Noget af det væsentlige er at sørge for er, at det hele passer sammen, så man får mange kombinations muligheder. Altid at have rejseudgaver af alt kosmetik og div. cremer og shampoo liggende. At tjekke om der er en hårtørrer på hotellet, for den fylder. At bruge en bog-app, bøger vejer meget. En ting jeg dog altid slæber med er en forlængerledning, for hold da op hvor er jeg tit blevet sur over deres evne til at sætte spejlet lige der, hvor der ingen stik er, og jeg vil også gerne have min mobil til opladning på sengebordet. Når man i dag kigger ud og ser, at der er hvidt udenfor, begynder de fleste af os nok at tænke på ferie, sol og varme. Det er da også en ok måde at bruge søndagen på at planlægge ferie. Hvis du får lyst til at køre på ferie, så kan du måske få inspiration på en af mine guider tysklandsguide.dk eller frankrigsguide.dk.
Hav en dejlig søndag.
Mona
Spændende med Søndag, det glæder jeg mig til at se på mandag :-). At rejse er ( som H.C.A. siger) at leve, men jeg tror nu nok jeg ville blive lidt træt. På den anden side bliver det heller ikke kedeligt. Og det er altid dejlige billeder du har, så man tænker der må være dejligt lige der. Sød lille kuffert du har, er det din beautyboks?
Hi hi Anne-Marie i min alder skulle det nok være omvendt.
Mona