Når jeg er ude at rejse, så føles en uge meget længere en derhjemme, hvorfor ved jeg ikke. I de tre uger vi er her i Cannes i januar, lejer vi altid en bil i den midterste uge, for vi har ikke behov for en bil i tre uger, og det ville også komme til at koste en formue i parkering. Vi køber et parkeringskort til parkeringen under Palais des Festival, og det koster 82 euro for seks dage. Når vi kører ud og parkere i et stort p-hus, har jeg altid lige taget en billede af pladsen med nummeret, eller hvis det er på gaden af vejskiltet, fordi jeg har prøvet at have problemer med at finde bilen. Denne gang mødte jeg et p-hus, der anbefalede folk at gøre det samme. Smart af dem så skal deres vagter ikke bruge tid på at hjælpe folk med at finde bilen.

En af ugens ture gik til Monaco, en meget smuk tur langs kysten. Da vi havde parkeret i et p-hus, tog jeg telefonen frem for at tage billede af pladsen og kunne se en sms, der lige var kommet, hvor 3 skrev: “du har nu brugt for mere end 100 kr. i datatrafik. Venlig hilsen 3”. Med 3 har man fri data i rigtig mange lande, men ikke lige Monaco, så i de 10 minutter jeg havde nået at være der, havde jeg brugt 210 kr. uden at have benyttet telefonen. Godt at jeg så den sms, for hold da op hvor havde det blevet dyrt ellers.

Cannes er en utrolig ren by, man møder konstant en mand med en kost eller støvsuger. Om natten er der mange af vejene, der bliver spulet. Det er skønt at se så ren en by, selvfølgelig hjælper det også, at der næsten ikke er nogen, der går og spiser og drikker på gaden, så får de ikke alt det affald.

Nu er bilen afleveret, og den sidste tur gik til Nice. Byen vogtes stadig af militær og politi, selvom hele Promenade des Anglais er renoveret, så det er umuligt at komme ud blandt fodgængerne med bil.

Hav en dejlig weekend.

Mona.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.