De mange af jer der følger mig her på bloggen ved, at jeg har svært ved at se mit barnebarn Amalie køre gokart, og jeg er lykkelig for, at jeg ikke så hende køre finale i søndags i det tyske mesterskab, hvor hun kørte galt ret voldsomt. Kort efter start var de tre der kørte sammen, og hun var inderst, hvad der gjorde, at hun røg ud af karten og den endte oven på hende. Sej som hun er, kom hun op på benene igen, mens løbet blev stoppet, men hun kollapsede, da hun ikke kunne få luft. Hun ville have kørt videre, for hun kæmper til det sidste. Men i stedet for røg hun en tur på hospitalet med ambulance iført halskrave og fastlåst til båren til undersøgelser. Gudskelov var der ingen skader på kroppen, kun slaget fra karten, der var totalt ødelagt. Nu skal hun bare af med ømheden i kroppen før årets sidste løb, der foregår i næste uge i Italien.
Den tur har hun samlet penge ind til på sin facebook side. Det er gået godt, men hun mangler dog stadig alle de små og store beløb, der lige giver det sidste.
Men mormor føler sig taknemlig over, at det gik godt
Det var godt at det ikke gik helt galt, selv om det lyder til at være ret slemt alligevel. Kunne vi bestemme ville vi nok helst have dem i vores lommer. Jeg forstå dig godt. Håber det går godt ved næste løb.
Tak og en god ide med lommen
Ja men det var da uhyggeligt at læse om, men lykkeligt det gik godt , forstår til fulde dig.