Fuengirola

Hvad siger du til Valentinsdag? Der er meget delte meninger om den dag. Det er en dag, der er mest populær hos de unge, hvor romantikken fylder mere i deres liv end hos vi ældre, men det er måske en fejl. Sidste år var jeg i Fuengirola i Spanien på Valentinsdag, og hold da op hvor byen havde gjort meget ud af det, der var pyntet op med hjerter i stor mængde over alt i byen, og på torvet var der om aftenen musik og dans, det var en stor fejring af kærligheden.

Lige som med mange andre gamle traditioner er der en del uenighed med historien om Valentinsdag. I følge en af legenderne begyndte Valentinsdag i det tredje århundrede, da biskop Valentin von Terni giftede unge par, skønt kejseren havde forbudt dette. Disse ægteskaber var angiveligt velsignede og skulle være særlige lykkelige og langvarige. Til bryllupperne gav Biskop Valentin brudeparrene blomster fra sin egen have, hvorfor vi måske stadig giver blomster på Valetinsdag. Dette er en af de mange legender,  som måske er sand.

Valentinsdag i Fuengirola

Romeo og Julie Verona

Traditionerne på Valentinsdag er meget forskellige i alle lande. Billedet fra Verona er taget i Julie og Romeo’s gård, hvor man kan se balkonen, hvor Julie stod, og her er også en skulptur af Julie ved en smedejernsport fyldt med hængelåse, hvad man også ser på mange broer. I Italien er kærlighedslåse indgraveret med parrets navne og årstal meget populære. På Valentinsdag mødes parret på en bro, låser låsen på broværket og kaster nøglerne i vandet. Dette symboliserer kærlighedens vedholdenhed, som skal vare så længe som låsen på broen og bringe parret lykke.

Rigtig dejlig Valentinsdag.

4 tanker om “Valentinsdag?

  1. Det var spændende at læse – jeg har egentlig altid syntes, at Valentinsdag lidt var noget overflødigt pjat, men jeg må nok revidere min opfattelse 🙂

  2. Ja, jeg er dælme hoppet med på den! MEN kun fordi vi har bryllupsdag på Valentins dag…og det har vi, fordi vi ville giftes på min mands 60 års dag, den 17.2., for 2 år siden. Da det var en søndag blev det lidt svært at få til at gå op, så vi valgte den 14. da det er min mands søns fødselsdag OG Valentins dag. Derfor:-)
    Det skabte vild og skør stemning, da vi midt i min mands 60-års fest bekendtgjorde, at vi forresten var blevet gift på Valentins Dag.
    Den fest glemmer vores gæster vist aldrig:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuldend regnestykke (for at modvirke spam) * Tiden udløb. Prøv en ny CAPTCHA.