Jeg har haft en forrygende uge med mange spændende og dejlige oplevelser. Har mødt mange fantastisk søde og hjælpsomme mennesker og er næsten hel ør over den store oplevelse. Jeg er også glad for jer mange nye følgere, så hjertelig velkommen i min blog verden.
Onsdag aften var jeg i Go´aften Danmark og blev interviewet af Ida Wohlert. Dagen startede med et kort interview af Nadia på telefon og derefter en del SMS’er spørgsmål. Optagelserne foregik i tivoli, hvor man meget tydeligt kunne mærke, at der blev arbejdet heftigt i den smukke have for at gøre den klar til åbning i dag. Go´aften Danmark har til huse i Orangeriet. Billedet er taget i det lille gæste køkken, hvor man sidder og venter. Her myldrer det også med sødt personale, der prøver at hjælpe, og gøre alt hvad de kan for, at man føler sig tryg. Der er hele tiden en til at vejlede. Der stod mad og drikke i gæste køkkenet, men jeg nøjedes med en saltmandel, som jeg fik galt i halsen. Dårlig start så skulle jeg ikke have mere. Selvom jeg ikke følte mig nervøs, fik jeg at vide af familien, at de kunne se, at jeg var det, og det var jeg åbenbart, kunne jeg godt selv se på TV.
På vej hjem blev jeg ringet op at min internet udbyder, at de midlertidigt havde taget min blog ned, da der var så meget trafik på serveren, at den var ved at gå ned. Men de havde den heldigvis hurtigt oppe igen. Måske har nogle af jer haft problemer med at komme ind på det tidspunkt. Der er rigtig mange, som har skrevet til mig, og jeg skal nok svare alle, men der kan godt gå et par dage, inden jeg bliver færdig.
Nu er det weekend, og den står på stor fest med tema “Quentin Tarantino” (am. filminstruktør). jeg har har kun set et par af hans film. Det er absolut ikke en genre, jeg kan lide, men men jeg har set et væld af trailere for at få ideer til udklædningen. Jeg vil indrømme, at det har givet mig en del hovedbrud, så det er endt med en del glimmer, men jeg glæder mig til i aften, det bliver spændende.
Hav en rigtig dejlig Weekend.
Hej Mona. Du så overhovedet ikke nervøs ud. Imponerende rolig. Godt svaret på det du blev spurgt om. Det var så fint. Tillykke.